Oversigtskort
Én bydel, mange kvarterer
Nordhavnen rummer flere kvarterer med hver deres kvaliteter
Mangfoldighed er et nøgleord for hele Nordhavnen. Variationen i de kanaler, bassiner, bygninger og beboere, der tilsammen tegner den nye, dynamiske bydel, bliver stor og inspirerende. Som med resten af København bliver Nordhavnen også opdelt i kvarterer med hver deres karakteristiske egenart. Ikke mindst Århusgadekvarteret, hvor der sker noget nyt omkring hvert gadehjørne. Frihavns Tårnet ligger i hjertet af kvarteret, hvor du hurtigt kan nå Metrostationerne og den nye cykelforbindelse mod syd og nord.
Bebyggelsesplan for Århusgadekvarteret
- "Det grønne loop" med supercykelsti mellem Hellerup og København City og tracé til en højklasset kollektiv trafikåre og Metro.
- Århusgade som bliver kvarterets handelsgade og forbindelse til Østerbro.
- Sandkaj som bliver Indre Nordhavns hovedpromenade med rekreative tilbud.
- Redmolen med boliger og erhverv samt et byrum som besøgsmål for en større offentlighed.
- "Kronløbsøen" anlægges i Kronløbsbassinet og får sin egen arkitektoniske karakter.
- "Lommevandrummet" ligger beskyttet for vind og bølger og med sol det meste af dagen og tilbyder en række aktiviteter og rekreative oplevelser på vandet.
- Hamborg Plads, bydelens centrale torv.
- P-hus, legeplads og supermarked.
Illustration fra: Lokalplan 463. Udarbejdet af COBE, SLETH, Rambøll og Polyform.