Byen sprænger sine rammer

Næste epoke for Frihavnen bygger på en spændende forhistorie

Storbyens havn. Det emmer af både atmosfære, handel, hårdt arbejde og en god portion romantik. Storbyens havn er porten til den store verden, det gælder også Københavns havn. Anlæggelsen af Frihavnen er det håndgribelige bevis på, at byen fra sidst i 1800-tallet sprængte sine rammer gennem handel og skibsfart.

Havnen har virket som en magnet på eventyrlystne søfolk og havnearbejdere, men også på driftige erhvervsfolk. Navnkundige virksomheder som ØK, Nordisk Film, DFDS, F. L. Smidth, Nordisk Fjer og mange flere har haft domiciler i havnen. Stedets ånd er stadig præget af foretagsomhed og udsyn.

Derfor er det kun naturligt, at Frihavnen er klar til en ny epoke. Hegnet er stille og roligt blevet flyttet, og nu er det helt fjernet. Byen byder et stykke historie velkommen hjem. Den toldfri status bliver udskiftet med en ny status som storbyens mest eftertragtede adresse for både borgere og erhvervsvirksomheder.

Alligevel kan man stadig stå ved kajkanten og drømme sig langt væk med lugten af saltvand i næsen og et smukt kig op og ned langs kysten.

Jens Linde silo1

Jens Linde silo2

Jens Linde silo3

Kontakt bestyrelsen

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Find Frihavns Tårnet

find-vej-mini

Rutevejledning - klik her

Helsinkigade 18-20
(tidligere Lüdersvej 10)
2150 Nordhavn